mandag den 31. august 2015

Jeg er taknemmelig!

Jeg vidste ikke hvad overskriften skulle være på dette indlæg.. Og havde ligesom brugt "siden sidst" sidste gang, så valgte derfor at beskrive den følelse jeg har i kroppen nemlig taknemlighed.

Hver aften inden vi går i seng ber vi aften bøn hvor vi fortæller hvad vi er taknemlige for og hvad vi har værdsat idag, og hver gang har jeg svært ved at finde noget som jeg er taknemlig for. Sandheden er at jeg er så taknemlig for at sidde i den her seng, i det her hus, med den her familie, i det her land! Jeg er taknemlig for min familie og venner og at de har det godt! Jeg er taknemlig for livet! Så det var bare lige en kort beskrivelse af den valgte overskrift, hihi ;-)

Nå, men altså siden sidst er der sket en helt masse! Nummer 1 på listen:

Lucy er blevet gift med Skelli. Skelli er det skelet som bliver brugt til halloween, men Lucy elsker det skelet så han bor i hendes værelse året rundt. Jeg synes dog han er skræmmende, men hun er vild med ham, så for at bevise sin kærlighed til ham holdte vi et stort bryllup! Vi lavede invitationer til alle i huset. Ted førte Lucy op ad kirke gulvet, Eli spillede på violinen, Theo var præsten og guitaristen, jeg var brudepige og Heather var den rørte mor som så hendes datter blive gift! Vi havde lavet en buket, fundet den perfekte brudekjole, lavet det flotteste slør og lavede vielses ringene! :-) Lucy var rigtig lykkeligt og vi havde en fantastisk aften! :-) Her er lidt billeder!






Søndag var vi i kirke som altid :-)! Vi havde stået tidlig op og sat vores hår rigtig fint op! Denne gang tog jeg med Eli i søndags skole, hvilket viste sig at være en god ide! Vi skulle pynte cupcakes, og dem spiste vi så mens vi fik popcorn og så en film! :-)



Så kom første skoledag endelig og vi var alle sammen spændte! Vi stod op kl 06, kom i tøjet og spiste morgenmad! Kl 07:00 gik vi til skolebussen med Eli og Lucy. Kl 07:20 gik vi så med Theo til skolebussen :-) Lucy havde allerede lektier for til den første dag. Hun skulle samle 3 betydningsfulde ting og putte dem i den brune pose. Så skulle de så fortælle om dem når de kom i skole! Lucy spurgte om jeg ikke ville hjælpe hende med at tegne Danmarks flaget da hun gerne ville fortælle om mig. Det gjorde mig så glad!!! Så vi tegnede Danmarks flaget og hun tog det med i hendes pose. 





Mens børnene er i skole for jeg ordnet div. ting, så som vasketøj, rydder lidt op efter morgenmad, sover lidt videre, får skypet med familie og venner der hjemme, finder ud af hvad vi skal have til aftensmad og så bager jeg også en gang imellem :-) Glæder mig dog til at børnene kommer hjem igen mellem kl 15 og 16, så er der altid noget at lave. De har så mange ting som skal gøres efter skole. Violin, kor, fodbold, klaver osv osv. Her er lidt billeder fra da jeg skypede med min bedste og mine veninder G og Louise :-) Jeg har også lavet en tærte, men i alle de amerikanske opskrifter jeg fandt skulle man altid købe dejen færdig, så var nød til at finde en dansk opskrift på en tærtedej så jeg kunne lave den fra bunden, og den var et KÆMPE hit herhjemme! :-)



Og når ja så er der da også sket noget andet hihi! Jeg har nemlig fået mine to første tatoveringer! Det har altid været en regel at så længe jeg boede hjemme kunne jeg ikke få nogle tatoveringer, men nu da jeg ikke bor hjemme så er der ingen regler! Jeg har fået en på armen hvor der står "dilexit soror" hvilket betyder "elskede søster". Den går hele vejen rundt om armen som et slags armbånd. Jeg er super glad for den og den har så stor betydning for mig! Jeg fik den lavet til ære for min store søster. Jeg elsker min søster og hun er der altid for mig! :-* 
Der udover har jeg fået to pile på min store tå! Dette er dog bare fordi jeg synes det er flot! :-) 

Sjov historie fra tatovøren. Han sidder og laver tatoveringen på min arm og siger så:
"Jeg går ud fra at du har en søster?"
Mig: "Ja det har jeg!"
Ham: "Hvor gammel er hun så?"
Mig: "25 år"
Ham: "Nååår så det er din lillesøster!!"
Mig: ".......... Øh nej det er min store søster. Jeg er kun 20 år."
Ham: "Laver du grin med mig?"
Mig: "Øh nej?? Hvor gammel troede du lige jeg var?"
Ham "Måske slut i 20'erne"
Mig: "Tak, tror jeg...??"
Ham: "Nej du skal tage det som en kompliment!!! Du er helt vildt moden af din alder!"

Den var lidt svær at sluge, haha!!!! 


Weekenden stod på hygge!!! Lørdag stod vi op kl 06, og kørte ca 45 minutter. Theo skulle nemlig spille sin første fodbold kamp, de tabte dog, men gjorde virkelig en god insats. Det var rigtig hyggeligt, og samtidig se solen stå op!

Da vi kom hjem hyggede vi bare resten af dagen med spil, leg, baseball i tv'et og så fik jeg vidst en lille lur. ;-) Kl 17 skulle vi så afsted igen, Theo havde nemlig sin anden kamp. Efter kampen tog vi på In n Out og fik burger, og det smagte SÅ godt!!!!! Da vi kom hjem var det kl 21:30, og jeg kørte hjem til min vejleder og hendes kæreste. Vi spillede og snakkede. Jeg var først hjemme kl 12 igen! :-) Søndag sprang jeg kirke over så jeg kunne sove længe! Vi var blevet inviteret til en nabo fest kl 17, men jeg valgte at gå en lang tur i parken med Andrea i stedet for. Det var super hyggeligt og parken ligger kun 10 minutter her fra, så der skal jeg hen noget oftere!! :D :D



Ak ja... det var en ordentlig mundfuld men det er alt det der er sket siden sidst :-). Lige nu er Heather på en slags forretningsrejse eller hvad det nu hedder når man er doktor. Så er hun tog afsted imorges (mandag) og kommer hjem igen onsdag aften! Onsdag skal jeg med Inamarie og Simone til San Antonio river walk, så det glæder jeg mig til. Torsdag skal vi ud og spise alle sammen og møde den nye Au Pair, så det bliver spændende :-) :-) 

Håber alt går godt!!! Jeg skriver igen snart, gider ikke lave disse lange indlæg hver gang, så vil jeg hellere lave kortere indlæg oftere hihi :-) 

Knus Mette









1 kommentar:

  1. Tak for opdateringen. Jeg er også meget taknemmelig for, at din 🇺🇸 Familie har taget sig så godt til sig, når du nu ikke er herhjemme i 🇩🇰 ved os ❤️😘

    SvarSlet