søndag den 27. marts 2016

Påske!!

Så blev det også påske i Texas!! Vi har lavet meget forskelligt i løbet af ugen :-)

Mandag startede ud med at Lucy tabte hendes tand! Hun tabte den imens hun var i skole, men det tragiske skete på vej hjem i bussen. Hun ville vise Eli hendes tand men han hoppede ned i sædet og tanden fløj ud af Lucy's hånd. Det var en grædende Lucy der kom hjem den dag. Hun havde ventet så længe på at den tand skulle komme ud og nu havde hun mistet den... Efter vi havde siddet og snakket lidt omkring hvad vi skulle gøre, blev vi enige om at det bedste var nok at ligge en seddel under puden og fortælle om hele episoden og håbe på det bedste! :-) Morgen efter lå der en seddel fra Tandfeen at hun havde fået Lucy's seddel og havde forståelse for at tanden var blevet væk samt 1$!


Tirsdag forberedte Amanda og jeg en Easteregghunt (påskeæg jagt) for børnene. Vi købte div legetøj og slik og puttede det i æggene. Vi havde nemlig besluttet os for at skulle have denne her påskeæg's jagt i Molly and JoJo's have. Molly and JoJo er de børn som Amanda passer når hun ikke går i skole. Da det snart er Fiesta her i byen tog vi et billede af Mash (en af Amanda's hund som jeg nogle gange passer) med hat og det hele! Han var så kær! :-) 

Onsdag var så dagen hvor vi skulle have den her påskeæg's jagt. Vi mødtes ved Molly and JoJo's hus og fik lagt æggene ud i haven. Da børnene kom hjem fra skole tog vi over til dem for at finde æg. De havde det så sjovt og vores æggejagt var et hit! Efter det kørte vi sammen til Taekwondo. Onsdag aften var jeg i biografen med pigerne for at se Daddy's home. Ikke en vildt god film, men den var nu sjov nok.












Fredag havde børnene fri fra skole pga påske, så vi tog hele familen i kirke! Der var stryger band og kæmpe kor til at synge og det var faktisk en rigtig god gud's tjeneste! :-) Da vi kom hjem kørte Lucy og jeg forbi min veninde Matilda. Hende og hendes børn havde lavet en Lemonade og småkage bod hvor man kunne købe og så gik pengene til kræftens bekæmpelse, så Lucy og jeg kørte forbi og støttede op. På vej hjem igen kørte vi forbi Lucy's veninde Reyna. Vi tog i parken for at lege lidt da vejret var så godt. Fredag aften tog jeg i hundeparken med Amanda, Monster and Mash (hendes to hunde). Vi skulle bare lige hurtige luft hundende, men vi endte med at blive der i 2,5 time snakke med alle mulige mennesker. Det var rigtig hyggeligt. Efter det tog vi på Tomatillos for at få aftensmad. En rigtig hyggelig dag! :-) 








Lørdag middag mødtes jeg med Simone hvor efter vi tog i botanisk have. Her tog vi en masse flotte billedder af alle deres blomster. De blå blomster er hedder BlueBonnet og er Texas national blomst. De havde også en masse ting for børn, så tror jeg vil tage børnene med en dag i den her uge. På vej hjem stoppede vi ved dette sted hvor der står "I love my Spurs" med graffiti maling. Spurs er San Antonio's basketball hold og de er rigtig gode! De ligger nr 2 lige nu, men vi har vundet over dem som ligger nr. 1! :-) Jeg er blevet en sand Spurs fan!!!!! Da vi kom hjem til Simone var Andrea der. Vi spiste pizza og hyggede os inden vi skulle til Paint with a twist. Et sted hvor man maler et billede mens man drikker vin. Vi var der kl 19 og kom først hjem igen kl 22:30. Mit blev ikke helt som det var meningen men jeg var der nu også mere for hyggensskyld! :-) 




                                   


 









I dag er det så søndag! Børnene kom ind på værelset og vækkede mig. Familien tog i kirke i morges, men jeg synes at tage i kirke 2 gange på en uge var måske lige at presse den! Så jeg mødtes med Amanda på Starbucks for at få ordnet nogle ting og så fik jeg også lige skrevet det her indlæg! :-) Senere i aften har Heather lavet påskemiddag! Vi skal have lam så det glæder jeg mig til at prøve.






Håber i alle har/har haft en god påske!!!!! 
Knus fra Mette 











Ingen kommentarer:

Send en kommentar